Etiske tilgange til dyrevelfærd

Etiske holdninger til dyr er baseret på, hvilke forpligtelser, man mener mennesker har over for dyr, og siger dermed noget om, hvad der er rigtigt og forkert.
Der kan være forskellige tilgange til, hvilke hensyn der skal tages til dyr og hvor meget hensyn der skal tages. De forskellige opfattelser kan afspejle forskellige etiske holdninger til dyr.

 

Nytteetisk holdning:

Her vurderes ud fra den samlede nytteværdi. Fokus er på at tage mest mulig hensyn til både menneskers og dyrs behov.

Et eksempel på nytteetisk holdning er at holde produktionsdyr, for at  kunne slagte dem og bruge dem som fødevarer, så længe at produktionsforholdene  giver så god dyrevelfærd som muligt, hvor risiko for sygdomme minimeres og dyrene slagtes så stress- og smertefrit som muligt.

 

Rettighedsetisk holdning:

Her anses dyr for at have deres egne rettigheder, fordi de er levende individer. Der er derfor visse ting, man ikke må gøre ved dyr, selv om det måske kan give en bedre velfærd for mennesker.

Et eksempel på rettighedsetisk holdning er at dyr ikke må holdes som produktionsdyr alene med det formål  at slagte dem og bruge dem til fødevarer, da dyr ikke må ofres for menneskers interesser alene.

 

Relationsetisk holdning:

Her skal man som menneske  tage særligt hensyn til de dyr, man har ansvaret for og som man er følelsesmæssigt knyttet til.

Et eksempel på relationsetisk holdning er at tage sig af kæledyr som hunde og katte der tilhører familien, samtidig med at man kan spise produktionsdyr som grise og køer, der har været holdt i produktionsdyrsbesætninger.