Fra vilde dyr til produktionsdyr

Alle produktionsdyr stammer oprindeligt fra vilde dyr. Gennem tusinder af år har mennesket ændret på egenskaber hos vilde dyr, så de blev lettere at holde som produktionsdyr.

Forandringen fra vilde dyr til produktionsdyr kaldes domesticering. Mennesker har gennem tusinder af år avlet på de dyr, som bl.a. var mindst bange for mennesker.

Avl, anden slags foder og miljø har ændret dyrene – både deres udseende og deres adfærd. På den måde har man fremavlet dyr, som i dag er mere vant til at omgås mennesker, end deres vilde forfædre var.

Selv om produktionsdyrene er blevet domesticerede, har de alle sammen meget til fælles med deres oprindelige stamfædre – det gælder for både grise, kvæg, fjerkræ og mink. Produktionsdyr har fx ofte de samme adfærdsbehov, som deres vilde stamfædre. Og det betyder noget for, hvordan vi fx skal passe dyrene og indrette staldene.

Over hele verden har man avlet dyr, der ser ud på en bestemt måde eller kan producere mere end deres stamfædre. Fx har moderne køer i dag en større mælkeproduktion end tidligere, det har man opnået gennem avl og viden om fodring af køerne.

Vi har avlet slagtekyllinger, der vokser hurtigere, og grise, der føder flere pattegrise end tidligere. Den slags avl kan påvirke dyrenes velfærd – blandt andet fordi de bliver presset til at yde mere.
Når dyrene på den måde skal producere mere, er det særligt vigtigt også at være opmærksom på dyrenes velfærd. Der er i dag mere fokus på at avle sig frem til sunde og stærke dyr end før. Avl kan derfor også være en måde at forbedre velfærden for dyrene på.

Minkavl er et eksempel på, at man har arbejdet på at forbedre dyrevelfærden. Før i tiden var mink meget frygtsomme over for mennesker. Dette har man gennem avlen ændret, så minkene i dag er mere rolige og mere trygge ved mennesker.

Vidste du, at minken er det senest domesticerede produktionsdyr? Gennem aktivt avlsarbejde har man avlet mink til at være mere trygge ved mennesker.

Find flere informationer og links i ressourcerummet til løsning af opgaverne

Udvikling af dyrearter

Minken er det produktionsdyr, der er domesticeret senest i Danmark. Gennem avlsarbejde har man fx avlet mink med pels i mange slags farver.

Opgave 1

Opstil Mendels krydsningsskema for nedarvning af hvide, rolige mink, og beregn udspaltningsforholdet.

Hos det første gen koder den dominante allel (R) for rolige mink, og den recessive allel (r) koder for frygtsomme mink. Hos det andet gen koder den dominante allel (G) for sorte mink, mens den recessive allel (g) koder for hvide mink.

Find flere informationer og links i ressourcerummet til løsning af opgaverne

Hvor hurtigt vokser produktionsdyr?

Grise Til venstre en voksen vildsvineso med unger. Til højre en voksen moderne so.

Kyllinger. Til venstre en moderne slagtekylling, der er 10 dage gammel. Til højre en junglehønekylling, der er 10 dage gammel.

Moderne produktionsdyr har udviklet sig meget fra den oprindelige stamform. Flere af dem vokser fx nu hurtigere, end de gjorde oprindeligt.

Opgave 1

Beregn med udgangspunkt i et slagtesvin og en slagtekylling, hvor mange procent de vejer mere, end deres stamfædre gjorde ved samme alder.

Tip: Et vildsvin på 6 måneder vejer ca. 25 kg. Et moderne svin på samme alder vejer ca. 100 kg. En junglehøne vejer ca. 200 g., når den er 34 dage gammel. Ved samme alder vejer en moderne slagtekylling ca. 2.000 g.

Opgave 2

Find forskelle i stamfædrenes og de fremavlede dyrs fænotyper – som nyfødte/nyudklækkede dyr og som voksne dyr.

Opgave 3

Find avlsmålene i et dansk svineavlsprogram, og undersøg, hvilke egenskaber man avler efter. Diskuterer hvorfor det er vigtigt at avle for flere forskellige egenskaber.

Opgave 4

Både arv og miljø har betydning for, at vi i dag har dyr, der vokser hurtigere eller giver mere mælk. Diskutér hvilke faktorer af både avl og miljø, der kan have haft betydning.

Find flere informationer og links i ressourcerummet til løsning af opgaverne

Forskellige produktionsformer

I Danmark holder vi produktionsdyr på forskellige måder. De fleste produktionsdyr lever hele livet indendørs i en stald, men i visse produktionsformer er der krav om, at dyrene skal kunne komme udenfor. Et opdræt af grise, kvæg og fjerkræ kan blandt andet foregå som konventionel-, økologisk-eller frilandsproduktion, men der findes også andre former.

To definitioner af dyrevelfærd

Der er forskellige bud på, hvad god dyrevelfærd er, fx hedonisme og perfektionisme.

• Hedonisme: God dyrevelfærd handler om, at dyret har flere behagelige oplevelser end ubehagelige.
  Fx: Man kan forbedre dyrevelfærden indendørs ved at beskytte dyr mod blandt andet regn og kulde.
• Perfektionisme: God dyrevelfærd handler om, at dyret kan udføre mest mulig naturlig adfærd.
  Fx: Man kan forbedre dyrevelfærden udendørs ved at lade dyr leve i overensstemmelse med deres natur.

Opgave 1

Vælg tre måder at holde produktionsdyr på. Opstil et skema med fordele og ulemper. Indsæt kolonner  som fx staldindretning, fodring og adfærd.

Opgave 2

Diskutér ud fra et hedonistisk og et perfektionistisk synspunkt, hvad det gode dyreliv er.

Opgave 3

Diskutér dyrevelfærden i de valgte produktionsformer ud fra et hedonistisk og et perfektionistisk synspunkt.

Opgave 4

Undersøg prisforskellen for forbrugeren på æg fra de tre produktioner. Undersøg, hvorfor æggene ikke koster det samme.

Opgave 5

Undersøg fordelingen af det kød, som forbrugerne køber fra hver af de tre produktionsformer. Forklar fordelingen.

Opgave 6

Vælg en etisk tilgang (nytte-, rettigheds-, eller relationsetik). Argumenter ud fra den valgte etik for eller imod, at vi holder produktionsdyr. Sammenlign med andre, der har valgt en anden tilgang.