Fødevarestyrelsen arbejder med tre faser i og under en beredskabssituation.

1. Før: Perioden inden en varslet krise. Her skal Fødevarestyrelsen klargøres til at kunne håndtere en kendt, varslet krise. Dette kan ske ved at Fødevarestyrelsen sammensætter en kriseledelse og aktiverer stabe, som minimum i informationsberedskab.
2. Under: Perioden under en varslet eller uvarslet krise. Her kan Fødevarestyrelsen håndtere krisen efter en fast kendt og koordineret dagsrytme. Fødevarestyrelsen beslutter behovet for de forskellige stabes aktiveringsniveau.
3. Efter: Perioden efter en endt krise. Fødevarestyrelsen beslutter sig for at afvikle kriseorganiseringen, og den daglige drift organisation får ikke færdigbehandlede opgaver overdraget.

Fødevarestyrelsen kan bruge forskellige aktiveringstrin, som udpeger den parathed, som den aktuelle del af organisationen skal udvise i forhold til en konkret trussel, hændelse eller krise.

Udover det daglige beredskab arbejder Fødevarestyrelsen med tre aktiveringstrin: Informationsberedskab, Stabsberedskab og Operationsberedskab, som alle ligger over det daglige beredskab.

Dagligt beredskab

Dagligt beredskab, er den tilstand, som (dele af) Fødevarestyrelsen befinder sig i, når den udfører daglig drift og ikke er aktiveret. Her håndteres en række hændelser løbende.

Informationsberedskab

Informationsberedskab anvendes i situationer, hvor det er nødvendigt at se tiden an og gøre klar til at skærpe beredskabsniveauet.

Statsberedskab

Stabsberedskab anvendes i situationer, hvor staben inden for en kortere tidshorisont skal være klar til etablering – f.eks. hvor der afventes ny viden eller en nærmere udvikling af situationen. Stabsberedskabet kan også anvendes under hændelser eller kriser, hvor der opleves perioder med lav aktivitet.

Operationsberedskab

Operationsberedskab anvendes i situationer, hvor der er tale om en hændelse eller krise, der kræver umiddelbar handling.

I Fødevarestyrelsens kriseorganisation kan de forskellige stabe og enheder være aktiveret på forskellige trin. Dette betyder f.eks., at det strategiske niveau kan være i informationsberedskab, mens det operationelle niveau kan være i operationsberedskab.

Kriseorganisationen aktiveres til at håndtere den aktuelle krise med henblik på hurtigst mulig at genetablere daglig drift. Ved siden af kriseorganisationen fortsætter den anden del af Fødevarestyrelsens organisation med at løse øvrige opgaver i den daglige drift. Aktivering af en kriseorganisation fordrer derfor en tydelig prioritering på alle områder – både den daglige drift og i kriseorganisationen.

Under kriser opbygger Fødevarestyrelsen krisestyringen i tre niveauer:

1. Det strategiske niveau (rammesættende niveau)
2. Det operationelle niveau (koordinerende niveau)
3. Det taktiske niveau (udførende niveau)

På det strategiske niveau fastlægges de overordnede og langsigtede retningslinjer for krisehåndteringen gennem strategiske hensigter. De strategiske hensigter skal flugte med organisationens værdier og regelsæt.

På det operationelle niveau skal håndteringen af en krise adskilles fra den daglige drift og ledes fra en stab, der omsætter de strategiske beslutninger til operationelle handlinger som led i koordineringen af den taktiske indsats.

Det taktiske niveau udgøres af den indsats, der sker ved hændelsesstedet. Det taktiske niveau udfører de handlinger, der besluttes på det operationelle niveau.

Koordinering med andre myndigheder og organisationer

Under en hændelse eller krise kan det være nødvendigt at have kontakt til andre organisationer og myndigheder for at koordinere hændelsen eller krisen bedst muligt.

Fødevarestyrelsen er under visse omstændigheder forpligtet til at udsende forbindelsesofficerer til de Lokale Beredskabsstabe fra operationelt niveau, samt til National Operativstab og den Internationale Operative Stab fra strategisk niveau.

Fødevarestyrelsen skal sikre beredskabsplanernes funktion ved årligt at vurdere behovet for revidering som opfølgning på risiko- og sårbarhedsanalyser.

Ved væsentlig opdatering indsendes beredskabsplaner til Beredskabsstyrelsen, dog mindst hvert fjerde år jf. Beredskabsloven.

Når Fødevarestyrelsen er i en krise, styrkes overvågningen af medierne, herunder af de sociale medier. Under en krise håndterer Kundecentret som sædvanlig direkte henvendelser til Fødevarestyrelsen via telefon, mail, kontaktformularer mv.

Når Fødevarestyrelsen skal udtale sig til medier om en hændelse eller krise, sker det som udgangspunkt gennem en talsperson, der udpeges af direktionen.

Jf. offentlighedsloven har Fødevarestyrelsen journaliseringspligt, hvilket også gælder under hændelser og kriser.

Fødevarestyrelsen følger sikkerhedscirkulæret, da der under hændelser og kriser kan være materiale, som enten er klassificeret eller følsomt.

Fødevarestyrelsen tildeles en bevilling for hvert år på finansloven. Denne bevilling dækker som udgangspunkt en forventelig indsats på beredskabsområdet. Det er som udgangspunkt et aktivitetsomfang, der svarer til det, der foregår i det daglige beredskab. Opstår større kriser, der ikke vurderes at kunne dækkes økonomisk inden for den givne bevilling, ansøger Fødevarestyrelsen om en hjemlet tillægsbevilling, f.eks. gennem et aktstykke.

I forhold til indkøb mv. så fastholdes normal praksis som udgangspunkt under kriser og hændelser.

Under aktiveringen af en kriseorganisation vil der samtidig med håndtering af en hændelse eller krise skulle løses opgaver, som hører til i dagligdagen – altså en fortsat drift. Denne drift skal håndteres uden for kriseorganisationen.

Overgang til daglig drift er en glidende proces, der munder ud i, at Fødevarestyrelsen beslutter, at arbejdet skal overgå til daglig drift, fordi der ikke længere er behov for kriseorganisationen.

Fødevarestyrelsen skal sikre, at der løbende sker en evaluering under en hændelse eller krise og øvelser.