Om denne tekst

Mange er enige om, at vi skal tage hensyn til vores produktionsdyr. Men der er ikke altid enighed om, hvilke hensyn vi skal tage til dyrene. Nogle afvejer fordele og ulemper, mens andre mener, at der er grænser for, hvad man må udsætte dyrene for – uanset fordelene. Og andre synes, at det kommer an på, hvilke dyr der er tale om. Her snakker vi om etik.

De fleste er enige om, at dyrenes velfærd skal være god, men der kan være mange holdninger til, hvad et godt dyreliv er. Nogle mener, at det vigtigste er, at dyrene har gode oplevelser.
Andre lægger mest vægt på, at dyrene kan udføre naturlig adfærd.

Derfor er der stadig stor debat om, hvordan vi skal behandle dyr, og hvad der skal til for at sikre en god velfærd.

Landbruget før. For 100 år siden boede de fleste danskere på landet. Dengang var landbruget nemlig det største erhverv, og næsten alle landmænd havde flere forskellige slags produktionsdyr og afgrøder på deres marker.

Landbruget nu. I dag er livet på landet helt anderledes. De allerfleste landbrug har mange produktionsdyr af samme slags. Måske er det som her malkekvæg – eller det kan være dyr som grise, høns og mink. Andre landmænd har slet ingen dyr, men dyrker udelukkende afgrøder på markerne.

Tre bud på etiske tilgange

Her har du tre bud på, hvordan man kan se på det at holde dyr.

• Nytteetik: Vi skal gøre det, som samlet set skaber mest mulig velfærd for både mennesker og dyr.
  Fx: At holde produktionsdyr og slagte dem kan være acceptabelt, hvis forholdene i landbruget tilgodeser dyrevelfærden, og slagtningen foretages så stress-og smertefrit som muligt.
• Rettighedsetik: Der er visse ting, vi ikke må gøre ved dyr, selv om det måske samlet set kan give en bedre velfærd for både mennesker og dyr.
  Fx: At holde produktionsdyr og slagte dem er ikke acceptabelt, da dyr ikke må ofres for menneskers interesser.
• Vi skal tage særligt hensyn til de dyr, vi har ansvaret for og til de dyr, vi er følelsesmæssigt knyttet til.
  Fx: At holde produktionsdyr og slagte dem kan være acceptabelt i forhold til nogle dyrearter, men ikke i forhold til andre arter. I Danmark anses hunden af mange fx for at være menneskets bedste ven, så hunde må her i landet ikke bruges til produktion af kød eller pels.

So i fareboks. Det er landmandens opgave at sørge for dyrene. Fra de bliver født, til de skal slagtes.

På de følgende sider og spørgsmål skal du arbejde med begrebet dyrevelfærd. Først skal du undersøge nogle forhold om dansk landbrug, så du får et indblik i landmandens produktion og økonomi samt landbrugets betydning for samfundet. Og i klassen skal I diskutere, hvordan forskellige måder at producere fx kød, mælk og æg på kan påvirke dyrenes velfærd og levevilkår.

Find flere informationer og links i ressourcerummet til løsning af opgaverne

Opgave 1

Find ud af, hvilke 10 landbrugsvarer, der bliver produceret flest af i Danmark. Udarbejd en præsentation af varerne. Det kan være en planche, en prezi eller andet.

Opgave 2

Undersøg, hvor i Danmark man især holder grise, og hvor man især holder malkekøer. Tegn resultatet ind på et Danmarkskort, og kom med bud på, hvorfor produktionen fordeler sig sådan.

Tip: Undersøg fx traditioner, hvilken slags foder de forskellige dyr lever af, og hvor produktionen af foder til dyrene foregår. 

Opgave 3

Undersøg den økonomiske værdi af de landbrugsprodukter, vi eksporterer.Undersøg både værdien af de levende dyr og færdigproducerede fødevarer.

Opgave 4

Hvor stor en betydning har landbruget for Danmarks eksport sammenlignet med andre brancher?

Tip: Du kan finde oplysninger på statistikbanken.dk under "erhvervslivets sektorer" og på Landbrug & Fødevarers hjemmeside lf.dk

Find flere informationer og links i ressourcerummet til løsning af opgaverne

Klassediskussion

Tyrekalve

Jerseykøer er køer af en lille kvægrace. Køerne giver en eftertragtet mælk, som mange forbrugere gerne vil købe. En ko giver kun mælk, når den har fået en kalv. For at blive ved med at give meget mælk skal koen føde en ny kalv hvert år. Kviekalve (hun-kalvene) vokser op og bliver til nye malkekøer. Tyrekalve fra jerseykøer vokser langsommere og bliver ikke så store som mange andre kvægracer. Kødet koster derfor mere og er svært at sælge. Derfor bliver tyrekalvene ofte aflivet lige efter fødslen.

Hanekyllinger

I produktion af æg er der kun brug for ganske få haner. Med den hønserace man bruger til ægproduktion, er det for dyrt at opfede hanekyllinger til slagtning. Derfor bliver hanekyllinger sorteret fra og aflivet, efter at de er kommet ud af ægget. De døde hanekyllinger kan i stedet bruges i forskellige former for dyrefoder.

Opgave 1

Med udgangspunkt i nytteetik, rettighedsetik og relationsetik skal I diskutere, om det kan forsvares at aflive tyrekalvene og hanekyllingerne. Overvej fx:

• om det betyder noget for dyrenes velfærd.
• om der er grænser for, hvad man må gøre ved dyr.
• om der er forskel på, om det er tyrekalvene og hanekyllingerne, der bliver aflivet.

Tip: Se beskrivelsen af de tre etiske tilgange

Opgave 2

Undersøg, hvad landbruget gør for at reducere antallet af tyrekalvene og hanekyllingerne, der aflives.