Det diskuteres af og til, om man må tage sin hund med ind på restauranter, caféer og barer. Nogle tror, at det er Fødevarestyrelsen, der afgør det, men det er det ikke. Det er helt op til den enkelte restauratør eller caféejer at beslutte, om de vil lade kunderne tage hunde med indenfor. Det blander Fødevarestyrelsen sig ikke i.
Hunde må dog kun være i serveringsområdet og ikke der, hvor der bliver lavet mad eller opbevaret madvarer. Den må heller ikke kunne forurene maden ved f.eks. at slikke på madvarer eller på service.
Virksomheden skal altid sikre, at de madvarer, der bliver solgt, er sikre for forbrugerne at spise.