Der er interesse for at basere såvel offentlig som privat kontrol af husdyrvelfærd på vurderinger på besætningsniveau. Metoder til vurdering af dyrevelfærd på besætningsniveau inkluderer ofte direkte målinger på dyrene. Dyrebaserede velfærdsindikatorer er imidlertid tidskrævende og derfor dyre at indsamle og analysere. Hvis det er muligt at vurdere dyrevelfærden på basis af eksisterende data suppleret med ejeroplysninger, så kunne de dyre dyrebaserede målinger spares.