”Begrænset værdi” – Beløb maks. 1/3 af omsætning:

Værdien af animalske fødevarer, der leveres til andre detailvirksomheder, må højst udgøre 1/3 af den totale omsætning af animalske fødevarer beregnet over virksomhedens regnskabsår. Deraf udtrykket 1/3-reglen.

Eksempel på dokumentation:

• Ved donation eller salg til symbolsk pris behøver virksomheden ikke dokumentere, at værdien af leverancerne højst udgør 1/3 af den samlede omsætning af animalske fødevarer.

”Grænser for afstand” – Maks. 50 km

Animalske fødevarer må som hovedregel doneres til andre detailvirksomheder, som ligger inden for en radius af 50 km i luftlinje.

Forarbejdede animalske fødevarer kan efter 1/3-reglen leveres til andre detailvirksomheder, der ligger i samme region og tilstødende regioner. Forarbejdede animalske fødevarer kan f.eks. være leverpostej, frikadeller, salami, skinke, røget fisk, tun på dåse, pasteuriseret mælk, smør, ost, yoghurt og pasteuriserede æggeblommer.

Virksomheden skal kende adressen for de enkelte modtagere for at kunne dokumentere, at den overholder afstandsgrænsen.

Eksempel på dokumentation:

• Virksomheden kan f.eks. have en liste med afstanden til de virksomheder, der doneres til. Virksomheden kan også markere modtagervirksomhedernes adresser på et kort, hvor 50 km radius er indtegnet, og evt. egen og naboregioner fremgår, hvis virksomheden donerer forarbejdede produkter.

”Begrænset mængde” – Maks. 1.500 kg

En detailvirksomheder må i gennemsnit donere eller sælge op til 1.500 kg animalske fødevarer pr. uge til andre detailvirksomheder.

Detailvirksomheder skal for hvert af virksomhedens regnskabsår kunne dokumentere, at den opfylder mængdegrænsen. Hvis virksomheden kan sandsynliggøre, at en kortere periode, f.eks. to uger eller en måned, er repræsentativ for virksomhedens normale leveringer i hele regnskabsåret, kan virksomheden vælge at dokumentere leverancer i denne periode.

Fødevarestyrelsens har et regneark, som kan bruges til dokumentation af leverancer af donerede fødevarer. Se regnearket. 

• Hvis virksomheden ved, at den doneres flest animalske fødevarer f.eks. lige op til jul og påske, så kan virksomheden vælge disse to uger som dokumentation for hver leverance af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder.
• Hvis virksomheden højst modtager 1.500 kg animalske fødevarer pr. uge, kan den i princippet også højst levere 1.500 kg pr. uge til andre detailvirksomheden, hvis den i øvrigt ikke blander det med andre fødevarer. Virksomheden behøver ikke dokumentere mængden af donerede animalske fødevarer, hvis den i stedet for kan dokumentere, at virksomheden højst modtager over 1.500 kg animalske fødevarer pr. uge, når disse varer ikke forarbejdes og blandes med ikke-animalske fødevarer.
• Hvis virksomheden som led i sin opgørelse over mængden af affald fra virksomheden indregner de fødevarer, som er leveret (doneret) til andre detailvirksomheder, kan denne opgørelse i princippet også anvendes til at sandsynliggøre, at mængdegrænsen på 1.500 kg animalske fødevarer pr. uge er overholdt.

Bagatelgrænse ved 1/3-reglen

Som udgangspunkt må en detailvirksomhed ikke levere animalske fødevarer efter 1/3-reglen til andre virksomheder uden at være registreret til denne aktivitet. Der er dog nogle undtagelser med aktiviteter under bagatelgrænsen.

Eksempler på situationer under bagatelgrænsen, når virksomheden i øvrigt ikke har levering efter 1/3-reglen:

• Hvis en detailvirksomhed f.eks. op til en højtid eller ved en salgskampagne lige før lukketid leverer overskud af højtidens produkter eller produkter omfattet af salgskampagnen til en anden detailvirksomhed, der leverer fødevarer i velgørende øjemed og for at undgå madspild.
• Hvis en detailvirksomhed i en force majeure situation, f.eks. hvis en køler eller fryser bryder ned, leverer de berørte varer til en anden detailvirksomhed.

Hvad forstås ved oplagring?

Oplagring forstås her som enhver opbevaring af fødevarer, hvad enten det sker i et lagerrum eller på en hylde eller i en køle- eller frostmontre i salgsområdet af en butik. Det gør ikke nogen forskel, at kunder har haft mulighed for at tage varen fra f.eks. en hylde eller kølemontre.

Eksempler på situationer, som er oplagring:

• Det betragtes som oplagring, hvis virksomheden indpakker en vare til direkte salg, dvs. indpakker eller emballerer i salgsøjeblikket eller med henblik på salg samme dag. Det kan f.eks. være fiskevarer, som modtages i is og pakkes i butikken. Det kan også være varer, som virksomheden plukker fra forskellige emballager og lægger i en fælles kasse, som leveres ud.
• Varer behøver ikke være indpakket. F.eks. modtages fisk ofte i kasser med is, og disse kasser er ofte ikke forsynet med låg. Det kan også være kødstykker, som virksomheden modtager i større pakker med kødstykker, der ikke er individuelt indpakket, som virksomheden lægger i en kølemontre. Virksomheden må ikke udskære kødet eller fisken, hakke kødet eller mærke varerne.

 Eksempler på situationer, som ikke er oplagring:

• Hvis virksomheden modtager en indpakket vare, pakker den ud og lægger den til salg uindpakket eller efter fornyet indpakning, er der ikke tale om oplagring. Hvis en virksomhed f.eks. modtager mørbrader, som er individuelt pakket i vakuumpakning, vil det være ompakning at lægge f.eks. tre mørbrader på en bakke, filme bakken og mærke den med forbrugeroplysninger.
• Hvis virksomheden udskærer kød, fisk eller hakker kød, er der ikke længere tale om blot oplagring. Det kan f.eks. være at udskære en mørbrad til mørbradbøffer, filetere en fisk, ridse en kamsteg eller hakke kød.
• Hvis virksomheden indfryser varer, er der ikke længere blot tale om oplagring. Hvis virksomheden i øvrigt ”gør noget ved” en vare, f.eks. blander kødet med mel m.m. for at lave en frikadellefars, er det ikke længere blot oplagring.

Bagatelgrænse ved oplagringsreglen

Som udgangspunkt må en detailvirksomhed ikke levere animalske fødevarer efter oplagringsreglen til andre virksomheder uden at være registreret til denne aktivitet. Der er dog nogle undtagelser med aktiviteter under bagatelgrænsen.

Eksempler på situationer under bagatelgrænsen, når virksomheden i øvrigt ikke har levering efter oplagringsreglen:

• Hvis en detailvirksomhed f.eks. op til en højtid eller ved en salgskampagne lige før lukketid leverer overskud af højtidens produkter eller produkter omfattet af salgskampagnen til en anden detailvirksomhed, der leverer fødevarer i velgørende øjemed og for at undgå madspild.
• Hvis en detailvirksomhed i en force majeure situation, f.eks. hvis en køler eller fryser bryder ned, leverer de berørte varer til en anden detailvirksomhed.

Det er virksomhedens ansvar at sikre sig, at der bliver etableret et sporbarhedssystem med tilhørende procedurer for at sikre sporbarhedsoplysningerne. Sporbarhedsoplysningerne skal samtidigt kunne stilles til rådighed for Fødevarestyrelsens foranledning.

Som virksomhed skal du som minimum være i besiddelse af følgende oplysninger:

• Leverandørens navn og adresse
• Kundens navn og adresse
• Identifikation af de leverede fødevarer
• Dato og om nødvendigt tidspunktet for transaktion eller levering
• Mængde, hvor det er relevant eller antal

Der er ikke krav til formatet af systemet, så det kan f.eks. være virksomhedens regnskabssystem eller et andet system, der indeholder de krævede sporbarhedsoplysninger. Dokumentationen af sporbarhedsoplysningerne kan f.eks. være en faktura, følgesedler, leverandørdokumentation eller andre former for dokumentation.

Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om holdbarhed. Der findes to former for holdbarhedsmærkning: ”Bedst før” og ”Sidste anvendelsesdato”. ”. Efter udløb af ”sidste anvendelsesdato”-fødevarer er det ikke muligt at donere disse fødevarer.

For ”bedst før”-fødevarer er det stadig muligt at donere efter udløb, såfremt fødevaren stadig ser fin ud samt smager og lugter fint. 

Læs mere om ”Bedst før” og ”Sidste anvendelsesdato” samt mulighederne for holdbarhedsforlængelse i kapitel 12 i mærkningsvejledningen

Færdigpakkede fødevarer:

Alle færdigpakkede fødevarer skal være mærkede med en korrekt og fyldestgørende ingrediensliste, herunder allergene ingredienser, som nævnt i bilag II i fødevareinformationsforordningen. Allergene ingredienser skal være fremhævede visuelt på en måde, der klart adskiller dem fra de øvrige ingredienser på listen, f.eks. skrifttype, typografi eller farve. Det er producentens ansvar, at allergene ingredienser er fremhævet korrekt i mærkningen.

Ikke-færdigpakkede fødevarer:

Når det drejer sig om ikke-færdigpakkede fødevarer, er oplysning om allergener fortsat obligatorisk. Oplysningen kan gives skriftligt på eller i umiddelbar nærhed af fødevarerne – f.eks. på et skilt. Hvis der ikke gives skriftlig information, skal der som minimum være oplysning på f.eks. et skilt om, at information om allergene ingredienser kan fås på forespørgsel. Det betyder, at når en virksomhed modtager ikke-færdigpakkede fødevarer til donation, så skal virksomheden kunne videregive oplysninger om eventuelle allergene ingredienser i produkterne til de forbrugere, der efterspørger dette.

Når donerede fødevarer anvendes i en ret:

Hvis donerede fødevarer (færdigpakkede som ikke-færdigpakkede) bruges i en ret på f.eks. en café, så skal virksomheden sikre sig, at de er i stand til at kunne oplyse om indhold af eventuelle allergene ingredienser i retten til de forbrugere, der efterspørger dette.

Læs mere om allergener i kapitel 18 i mærkningsvejledningen