Måling af madspild i køkkenet

Når I går i gang med at arbejde med madspild i køkkenet, kan det være en fordel at starte med en fælles drøftelse af, hvad I i køkkenet betragter som hhv. madaffald og madspild.

Vi anbefaler desuden, at I på tværs af medarbejdergruppen lægger jer fast på, hvilke kategorier I vil opdele madaffald og evt. madspild i. For at kunne følge udviklingen i mængderne af madspild fra år til år, er det nemlig afgørende at anvende den samme metode hen over den periode, der sammenlignes. Derudover bør I i køkkenet tage stilling til, om drikkevarespild/spild til kloak regnes med i madspildsmålingerne.

Her er en række eksempler på fødevarer, som kan betragtes som enten madspild eller madaffald:

  • Skræller fra grøntsager eller frugt
  • Stokke og kerner fra grøntsager og frugt
  • Brødrester/brødskorper
  • Ben og afskær fra kød
  • Skind fra fisk eller fjerkræ
  • Urtestængler eller blade
  • Osteskorper
  • Blade fra rodfrugter

Hvis ovenstående eksempler på fødevarer håndteres forskelligt fra måling til måling, kan det skabe store forskelle i måleresultaterne.

Metoder til at måle madspild

Der er mange forskellige metoder til at måle madspild. Først og fremmest er det centralt at opgøre sit madspild i mængder pr. måltid eller pr. indkøbte kilo fødevarer. På den måde er det muligt at sammenligne udviklingen uafhængigt af stigende eller faldende antal brugere/kunder. Man bør som køkken her overveje, om drikkevarer indgår i vægten af måltidet/samlede indkøb.

Hvis man som køkken vælger at udføre sine målinger direkte i køkkenet ved at veje og registre sit madspild, foreslås det at anvende nedenstående kategoriseringer. Dette gøres for at kunne identificere køkkenets kilder til madspild.

  • Lager- og produktionsspild (lagerspild opstår ofte som følge af dårlige opbevaringsforhold eller utilstrækkelig lagerstyring, mens produktionsspildet kan begrænses ved bedst mulig anvendelse af den hele råvare, samt f.eks. sikre, at der ikke sidder rester tilbage i gryder og beholdere etc.)
  • Buffet- og/eller serveringsspild (kan begrænses ved bl.a. en større indsigt i antallet af spisende og ved at anvende mindre eller færre fade)
  • Tallerkenspild (kan evt. begrænses ved at benytte sig af f.eks. portionsanretning eller betaling pr. vægt)

Få praktiske råd til at forebygge og reducere madspild

Få hjælp til at opgøre madaffald og madspild

I pjecen ”Mere mad og mindre spild i de kommunale køkkener – en guide til at opgøre madspild og madaffald” kan du læse om, hvordan I måler madaffald og madspild i professionelle køkkener ved hjælp af forskellige metoder. Der er en trin- for trin-guide til forskellige målemetoder.

Pjecen indeholder også en oversigt, der kan hjælpe dig med at identificere de steder, også kaldet hotspots, hvor der ofte kan opstå madspild.

Læs pjecen her

Madspild og madaffald

Betegnelsen 'madspild' anvendes oftest, da det er det mest udbredte ord på dansk. Dog kan det i visse tilfælde være mere præcist at skelne mellem 'madaffald', som inkluderer madspild, 'madspild' og 'øvrigt madaffald'. 

Læs mere om definitionen på madaffald, madspild og øvrigt madaffald her