Bison kan behandles på tilsvarende måde. Bison anses juridisk for tamkvæg, men dyrene er ikke tamme på samme måde som almindeligt kvæg.
Hvis man afliver og afbløder opdrættede strudsefugle, opdrættet vildt, vildsvin eller bison på bedriften, skal en embedsdyrlæge have undersøgt dyrene inden aflivning og finde dyrene egnede til slagtning. Embedsdyrlægen udfærdiger herefter et certifikat.
Slagtning af opdrættet vildt og bison – dyr mærket med identifikationsmiddel
Hvis dyrene er individuelt og entydigt mærkede, skal embedsdyrlægen ikke overvåge aflivning og afblødning. Identifikationsmiddel kan f.eks. være øremærke eller chip. Hjorte, vildsvin og bison vil ofte være øremærkede.
AM-kontrollen (inspektion før slagtning) skal foretages af en embedsdyrlæge indenfor 24 timer før slagtning, og slagtning og afblødning kan foregå uden overvågning på betingelse af, at:
- Det er muligt for embedsdyrlægen at aflæse dyrenes identifikationsnummer ved AM-kontrollen.
- Den der foretager slagtning og afblødning har et kompetencebevis til at udføre slagteoperationer. Og
- Fødevarestyrelsen regelmæssigt verificerer, at de, der foretager slagtning og afblødning, udfører deres opgaver korrekt.
Slagtning af opdrættet vildt og bison – dyr, som ikke er mærket med identifikationsmiddel
For dyr, der ikke er mærket med identifikationsmiddel, det kan f.eks. være strudse eller hjorte, hvor der er givet dispensation for mærkning, skal embedsdyrlægen overvære aflivning og afblødning hver gang. Ellers kan certifikatet ikke underskrives, idet dyrene ikke kan identificeres entydigt på forhånd.
Hygiejne
For at sikre en god hygiejne skal der være et opsamlingssted, hvor embedsdyrlægen kan undersøge dyrene inden slagtning samt faciliteter, som egner sig til slagtning og afblødning af dyrene.
Blod fra dyr, der slagtes på bedriften er et animalsk biprodukt. Blodet skal derfor så vidt muligt opsamles, når dyret afblødes. Det kan ske ved, at blodet opsamles i kar og derefter tømmes i containere til afhentning af døde dyr og animalske biprodukter. Det opsamlede blod kan også følge med dyret til slagteriet, hvor det enten kan anvendes eller bortskaffes i overensstemmelse med de gældende regler for håndtering af animalske biprodukter. Det er også en mulighed, at bruge et underlag af halm til at opsuge blodet, hvorefter halmen bortskaffes.
Ved aflivning og afblødning på bedriften skal det sikres at andre levende dyr, især drøvtyggere, ikke kommer i kontakt med blod mv. fra slagtede dyr.
Dyrekroppene skal herefter på hygiejnisk vis straks transporteres til slagteriet. Dyrene må ikke ligge i dynger, da det forsinker afkølingen. Hvis der går mere end to timer mellem slagtningen af det første dyr og tidspunktet for de slagtede dyrs ankomst til slagteriet, skal de slagtede dyr nedkøles under transporten; når klimaforholdene tillader det, er aktiv nedkøling ikke nødvendig. Det vil sige, når udetemperaturen er under 7 grader celsius.
Opdrættede hjorte og vildsvin til naturpleje
Hjorte og vildsvin, der er udsat i dyrehaver og indhegnede områder med henblik på naturpleje, kan efter fødevarelovgivningen betragtes som vildtlevende vildt.
For hjorte kræver det, at besætningen er registreret efter § 2 i hjortebekendtgørelsen.
For vildsvin skal indhegningen som minimum være på ca. 50 hektar og have tilstrækkeligt med bevoksning til, at dyrene kan skjule sig året rundt.
Hvis indhegningen lever op til ovenstående krav, kan hjortene og vildsvinene nedlægges af personer med jagttegn, uden en forudgående undersøgelse af en embedsdyrlæge.
Hjorte og vildsvin der bruges til naturpleje, er stadig opdrættede dyr efter dyrevelfærds- og dyresundhedslovgivningen, og skal derfor leve op til kravene i denne.
For reglerne omkring salg af kød fra vildtlevende vildt, se hjemmesiden Vildt - jægere, restauranter, vildtvirksomheder mm.
Besætningsejerenes ansvar
En besætningsejer, der ønsker at få slagtet vildt på bedriften, skal tage kontakt til slagteri, der skal udføre slagtningen. Besætningsejeren og slagteriet laver en aftale om hvilken dato, slagtningen kan finde sted.
Det er besætningsejerens ansvar at underrette Fødevarestyrelsen om slagtedatoen og ønsket tidspunkt for slagtning. Fødevarestyrelsen skal have oplysningerne minimum 3 dage før den planlagte slagtning og gerne en uge før slagtningen, så Fødevarestyrelsen kan tilrettelægge det levende syn af slagtedyrene.
Hvis du ønsker at få slagtet opdrættet vildt på bedriften, skal du tage kontakt til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsens embedsdyrlæge skal besigtige dyrene før slagtning og overvåge aflivning og afblødning.
Den lokale veterinærenhed vil kontakte besætningsejeren pr. mail for at oplyse tidspunktet for synet.