Nødslagtning

Man må kun nødslagte (aflive og afbløde) et dyr, hvis det ikke er transportegnet og derfor ikke kan transporteres levende til slagteriet af hensyn til dyrevelfærden. Dyret skal i øvrigt være sundt. Hvis et dyr skal nødslagtes, skal man kontakte en embedsdyrlæge, der er ansat af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Embedsdyrlægen syner dyret før nødslagtning og overvåger aflivning og afblødning. Embedsdyrlægen skal derefter udfylde et certifikat, der sendes til slagteriet.

Blod fra dyr, der slagtes på bedriften er et animalsk biprodukt. Blodet skal derfor så vidt muligt opsamles, når dyret afblødes. Det kan ske ved, at blodet opsamles i kar og derefter tømmes i containere til afhentning af døde dyr og animalske biprodukter. Det opsamlede blod kan også følge med dyret til slagteriet, hvor det enten kan anvendes eller bortskaffes i overensstemmelse med de gældende regler for håndtering af animalske biprodukter. Det er også en mulighed, at bruge et underlag af halm til at opsuge blodet, hvorefter halmen bortskaffes.

Ved aflivning og afblødning på bedriften skal det sikres at andre levende dyr, især drøvtyggere, ikke kommer i kontakt med blod mv. fra slagtede dyr.

Hvis der går mere end to timer mellem slagtningen af det første dyr og tidspunktet for de slagtede dyrs ankomst til slagteriet, skal de slagtede dyr nedkøles under transporten; når klimaforholdene tillader det, er aktiv nedkøling ikke nødvendig. Det vil sige når udetemperaturen er under 7 grader celsius.

De slagtede dyr må ikke ligge i en dynge på vej til slagteriet. Dette vil hindre afkøling og øge risiko for kontaminering af slagtekroppene.

Dyrets ejer skal betale et gebyr for Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrol efter betalingsbekendtgørelsens § 31. 

Nødslagtning kan ske under følgende omstændigheder:

  • Man må kun nødslagte sunde og raske dyr, som ikke er transportegnede, jf. styrelsens Transportguide
    Gå til siden om transportegnethed
  • ​Man skal være opmærksom på at reglerne for dyrevelfærd og medicinering af dyrene skal være overholdt

Nødslagtning kan f.eks. ske, hvis dyret har:

  • Akut knoglefraktur, f.eks. et brækket ben eller bækkenbrud 
  • Akut skade af et dyr, der er blevet påsprunget af et andet dyr
  • Akutte sår, f.eks. som følge af, at dyret er kommet til skade på staldinventar eller -maskiner
  • Drægtige dyr: Slagtning og aflivning af drægtige landbrugsdyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt
  • Dog kan et højdrægtigt dyr, der kommer ud for en akut ulykke:
    • Nødslagtes hvor dyret aflives og slagtekroppen med foster sendes til slagtemæssig behandling på et slagteri, eller
    • Dyret aflives, kalven udtages og kadaveret kan anvendes i egen husholdning eller sendes til destruktion

Der kan ikke foretages kejsersnit efter et højdrægtigt dyr er nødslagtet. Operationer foretages udelukkende på levende dyr. Når dyr er aflivet med henblik på slagtning, så kan der kun foretages slagtemæssig behandling af slagtekroppen. Udtagning af kalv på en bedrift kan ikke betegnes som en del af den slagtemæssige behandling.

Eksempler på årsager hos kvæg:

  • Udskridning for eksempel under/efter kælvning.
  • Kroniske haltheder
  • Tidligere udskridning (dyret går med koderem)
  • Børprolaps
  • Alvorlige sår

Eksempler på årsager hos gris:

  • Halebid
  • Blodøre eller øresår
  • Mindre sår eller andre komplikationer i forbindelse med brok
  • Deforme lemmer

Eksempler på årsager hos hest:

  • Kroniske haltheder (laminitis) 

Man må IKKE nødslagte dyr:

  • Som ikke er sunde og raske
  • Som har en systemisk lidelse
  • ​Som er omfattet af en tilbageholdelsestid efter brug af lægemidler (jf. § 16, stk. 3, i bekendtgørelse om ​dyreejerens anvendelse af lægemidler til dyr.).

Hvis du har spørgsmål om nødslagtning

Kontakt Fødevarestyrelsen her: email@fvst.dk

Vi bestræber os på at svare hurtigst muligt.​

Hvis du skal have nødslagtet et dyr

Skal du ringe til Fødevarestyrelsen på telefonnummer 72 27 55 55 - åben hverdage fra kl. 7-14