Pyrrolizidinalkaloider (isatidin, lasiocarpin, monocrotalin, retrosin, riddeliin, senkirkin) findes naturligt i planter tilhørende Kurvblomstfamilien (Asteraceae) som f.eks. almindelig følfod (Tussilago farfara L.) og engbrandbæger (Jacobaea vulgaris Gaertn. synonym Senecio jacobaea L.), Rubladfamilien (Boraginaceae) f.eks. hjulkrone (Borago officinalis L.) og almindelig slangehoved (Echium vulgare L.) og Ærteblomstfamilien (Fabaceae) f.eks. Crotalaria albida.
Der er fundet høje koncentrationer af pyrrolizidinalkaloider i kamillete, pebermyntete, rooiboste, spidskommen, estragon og oregano. Ingen af planterne indeholder naturligt pyrrolizidinalkaloider, så indholdet i disse teer/krydderier skyldes forurening med andre planter, der indeholder disse stoffer. Stofferne findes derimod naturligt i en plante som hjulkrone, som har været omtalt som spiselig, men som det frarådes, at man bruger i madlavningen.
Læs mere om spiselige og giftige vilde planter her
Sundhedsskadelige effekter
Pyrrolizidinalkaloider kan selv i små mængder skade vores cellers arveanlæg (de er genotoksiske) og derved øge menneskers risiko for at få kræft. For stoffer med denne type skadelige effekter antages det, at der ikke er nogen nedre grænse for den skadelige virkning. Mange pyrrolizidinalkaloider er også særdeles leverskadelige, men det kræver et noget højere indtag før der er en risiko for dette. Hvis indtaget er stort nok, kan selv et kortvarigt indtag give leverskade. Stofferne kan dertil skade fosterets udvikling.
Risikovurderinger
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har senest i 2017 offentliggjort en risikovurdering af pyrrolizidinalkaloider. EFSA har ud fra en sundhedsmæssig referenceværdi på 237 mikrogram per kilogram legemsvægt vurderet, at særligt forbrugere med et højt indtag af te eller urtete kan få for meget af stofferne. På den baggrund fastsatte EU-Kommissionen efterfølgende grænseværdier i flere produkttyper.
På baggrund af niveauerne af pyrrolizidinalkaloider i europæiske fødevarer, så vurderede EFSA, at risikoen er lav for at forbrugere skulle kunne få leverskade fra et kontamineret fødevareparti. Hvis der indtages urteprodukter fra planter der naturligt indeholder pyrrolizidinalkaloider (f.eks. Gynura segetum, der bruges i traditionel kinesisk medicin), er der derimod en risiko for leverskade. Plantefrøolier, f.eks. fra hjulkrone, vil normalt havde et lavt indhold, eftersom pyrrolizidinalkaloider har en lav opløselighed i olie.
Grænseværdier
I EU er der vedtaget grænseværdier for følgende emner:
- Urtete produkter.
- Te af rooibos, anis, citronmelisse, kamille, timian, pebermynte og citron verbena.
- Te og aromatiseret te.
- Te til spædbørn og småbørn.
- Kosttilskud.
- Pollen og pollenbaserede kosttilskud.
- Hjulkrone (frisk, frossen).
- Tørrede urter.
- Hjulkrone, løvstikke, merian, oregano.
- Spidskommenfrø.
Find grænseværdierne her i kontaminantforordningen
Novel food forordning 2017/2470 fastsætter grænseværdier for bl.a. pyrrolizidinalkaloider i novel food produkter.
Gå til EU-listen over godkendte novel foods for at finde grænseværdier for pyrrolizidinalkaloider i novel food-produkter
GMP
En kilde til pyrrolizidinalkaloider er forurening med planter, der indeholder stofferne, når planter og urter høstes. For at undgå krydskontaminering, er det derfor vigtigt at sikre, at uønskede planter sorteres fra ved høst, og ved lugning af marker anbefales det at fjerne ukrudtet, så stofferne ikke kan sive ned i jorden og optages af afgrøderne.
Råvarer
Findes primært i teer og krydderier, men kan også findes i honning og der er gjort betydelige fund i bipollen. Især høje fund i kamillete, pebermyntete, rooiboste, spidskommen og oregano.
Forarbejdede varer
Findes i fødevarer, som er forurenet med pyrrolizidinalkaloidholdige planter.